Sonja Ferlov Mancoba

Uden titel, 1940-46

Sonja Ferlov Mancoba: Uden titel, 1940-46. Foto Lars Bay. Tilhører Museum Jorn, Silkeborg

Fakta

Sonja Ferlov Mancobas skulpturer findes ofte i flere versioner, hun lavede dem oprindeligt i ler eller gips og de blev derefter støbt i bronze. Mange af de oprindelige gipsskulpturer er gået tabt, mens bronzerne findes på flere danske og udenlandske museer, samt hos private samlere.


18. juni 2012

En bemærkelsesværdig kvinde

Sommeren over viser museet en udstilling med Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984). Som en af de få kunstnere rejste hun tidligt til Paris, hvor hun opholdte sig det meste af sit liv. Hun vendte i en periode tilbage til Danmark ved krigens udbrud, men da hun ikke kunne skaffe opholdstilladelse til sin kæreste, den sydafrikanske maler Ernest Mancoba, rejste hun tilbage. Ernest Mancoba havde Sonja truffet i Paris, de dannede hurtigt par, men da Ernest var britisk statsborger, blev han efter Frankrigs nederlag i 1940 interneret i en krigsfangelejr uden for Paris. Her blev parret gift i den ugentlige halve times besøgstid og Sonja måtte så længe besættelsen varede, klare sig ved hjælp af havdelen af sin mands konservesration og de job hun kunne tage uden arbejdstilladelse. Bl.a. hentede hun grønsager i hallerne og sad portrætmodel for en maler. 

Under krigen arbejdede Sonja Ferlov Mancoba på en skulptur, som hun selv anså for at være et hovedværk. "Mangt og meget har jeg betroet den og fået svar. Den har lært mig om tålmodigheden over for livet. Den er lukket som en knop, der endnu ikke er sprunget ud; den bærer forventningen og fremtiden i sig. Det er nok den der har lært mig mest om arbejdet med skulptur og er mor til alt, hvad der kommer efter, den danner for mig et afspringspunkt, startpunkt, der ikke lader nogen tilbagevej åben...Den fortsatte ud over krigen og det var først ved hvor drengs fødsel i 1946, at min mand støbte den for mig." Citeret fra bogen "Ingen skaber alene - Breve 1960-1984".