Carl-Henning Pedersen

Carl-Henning Pedersen

Fabeldyr, heste, fugle og kosmiske væsener fylder Carl-Henning Pedersens billeder. Hvorfra kommer de – og hvad betyder de?

 

Symbolerne har Carl-Henning Pedersen i vid udstrækning hentet fra fjerne steder på kloden: Afrikas masker, Oceaniens fugle og dødekultfigurer, Indiens gudeverden, fjernøstlige skibe og slotte, og noget så umiddelbart nærværende som almindelige børnetegninger. Alle symbolerne er ”omsmeltet” til Carl- Henning Pedersens egen vision. De har ikke længere den betydning med sig, som de ankom til ham med. Han har omskabt dem til mere alment menneskelige symboler som ”hesten”, ”havet” og ”himlen” og forenet det hele til et univers, der er helt hans eget.

Det er vanskeligt at sige noget meget håndfast om den nøjagtige betydning af det enkelte symbol i hvert enkelt billede. Den enkelte fugl, den enkelte hest og den enkelte gud bruges forskelligt fra gang til gang. Der er altså ingen betydning, der gennem hele værket udfyldes af det enkelte symbol – det medfører dog ikke, at tingene er betydningsløse. Man må bruge sine egne øjne, selv se efter og selv skabe sin mening